Konfliktnedtrappende kommunikation

Assertiv kommunikation

Det at kunne kommunikere assertivt, ved at være lyttende og løsningsorienteret er essentielt for at skabe en god relation mellem hinanden på arbejdspladsen. Specielt hvis man skal tale om det, der kan være svært, er det vigtigt at man forholder sig assertivt og dermed viser modparten, at man er tilstede og lyttende.

Mennesker misforstår og konflikter kan opstå, det er naturligt.

ALLE har gode grunde til at gøre som de gør ud fra deres perspektiv, forståelser, generelle viden og ikke mindst personlig erfaring. Når misforståelser opstår, følger frygten for at være udenfor også med. Det er netop den I skal lære at mindske/imødekomme, ved at være assertiv i jeres kommunikation med hinanden.

Her kan du se eksempler på assertiv kommunikation!

Konflikttrappen

Tag ansvar for situationen og relationen. Hav fokus på udfordringen og sagen og ikke personen!

Det er aldrig personen, der er problemet. Hvis man tillader sig selv, at personen bliver problemet er man allerede i konflikt, og er dermed ikke konstruktiv bidragende til en løsning.

  1. Sørg altid for at blive på ”egen banehalvdel”

  2. Hav forståelse for forskelligheder, følelser og behov

  3. Lyt og responder med empati, når andre udtrykker deres følelser

  4. Vær nysgerrig og stil åbne spørgsmål

  5. Husk at adskille følelser fra fakta

Lederens konfliktkompetence

Konflikter er et vilkår der skaber dynamik på arbejdspladsen. Det betyder at vores dagligdag reelt er fyldt med konflikter. Skillelinjen for hvornår konflikter skaber dynamik og udvikling, eller dræner samarbejdet og organisationen er hårfin. At være bevidst om sin kommunikation og sikre en hensigtsmæssig adfærd over for hinanden er et ansvar man har uanset om man har ledelses ansvar eller ej.
At kommunikere tydeligt, konstruktivt og altid konfliktnedtrappende er essentielt for den sociale kapitals 3 diamanter.
At kommunikere konfliktnedtrappende gør dialogerne ligeværdige, og de kræver din tilstedeværelse, nysgerrighed og neutralitet, samtidig med at du holder ved egne synspunkter.
Men pas på at du ikke kommer til at gå op af konflikttrappen. At du skifter fokus fra eget synspunkt til et du-sprog der kan opfattes som et angreb af modtager.

Konflikthåndtering kan være svært og uhåndgribeligt - se disse videoer om, hvordan du, i din kommunikation, kan løse konflikter på en konstruktiv måde

Vær opmærksom på giraf og ulve sprog

Hvordan kommunikerer du?

Den tydelige giraf
Girafsprog
 er assertivt og bygger på en ikke-voldelig kommunikation. Man tager udgangspunkt i sig selv og er tydelig med de behov man har. Formålet er ikke at tale formelt girafsprog, men at opnå nærhed i mødet med andre, der selv møder dig med en assertiv tilgang. Det gør det nødvendigt at have et sprog, der udtrykker fred og harmoni og sætter os i stand til at løse konflikter fredeligt. Når du taler girafsprog, skaber du kontakt i stedet for konflikt. I Girafsprog bruger du dine følelser og behov som udgangspunkt for en kommunikationsform, hvor du samtidig forstår at lytte til andres følelser og behov.

Ulvesprog er girafsprogs modsætning. Når man taler ulvesprog, så vurderer og anklager man den anden, hører det man vil høre og har svært ved at holde sig til sagen.

Du skal have styr på både din indre ulv. Ulve-sprog er angribende og ikke konstruktivt. En ulv kan komme til udtryk inden i os selv ved

  • “hvorfor havde jeg ikke tænkt på det”

  • “jeg er heller ikke så god som de andre”

    Den ydre ulv angriber og taler du-sprog, afbryder, stiller ledende spørgsmål. Ofte placeres skyld og skam hos modtageren, mens eget princip fastholdes. I stedet for at bruge tid og energi på at angribe hinanden, bebrejde hinanden, blive vrede/skuffede over andres ageren, kan man i stedet huske sig selv på girafsprogets værdi.

Du skal være bevidst om at tale girafsprog
En giraf bliver på egen banehalvdel og tager ud fra egen oplevelser, den har forståelse for forskeligheder og følelser, og lytter med empati. Giraffen kommunikerer i jeg-sprog, og er nysgerrig med åbne spørgsmål. Giraffen adskiller fakta fra følelser og tager ansvar for relationen og situationen. Giraffen kommunikerer på konfliktrappens niveau 1. Vær tydelig i din formidling, hvad opleves der, hvilken effekt har det og, hvad har det af konsekvenser for egne handlinger? Herefter, bruges der tid på at høre modpartens perspektiv, hvorefter der kan findes en ligeværdig løsning.

Lyst til at lære mere?

Fordyb dig i dette ekstramateriale om emnet. Se nedenstående video, om hvordan konfliktskyhed også kan anses som værende konfliktoptrappende adfærd. Den anden video giver gode tips til konflikthåndtering, der kan skabe positiv forandring!

Eller læs og lyt med her….